Mange tak for dine kommentarer Lise Fugl, jeg værdsætter dem meget. Jeg er ligeledes glad for at du blev underholdt af mine tekster.
Du har ret i at karaktererne ved første øjekast er stereotype, og det er med fuld overlæg, idet jeg bruger de forenklede særtræk til at introducere et bredt persongalleri hurtigere. I de efterfølgende kapitler vil du komme til at se en dybere udvikling i karakterernes individualitet. Stereotyperne er med til at fastholde det hurtige og intense tempo, jeg ønsker i de først par kapitler. Så du har ganske ret i din fornemmelse, og jeg ser det ikke som noget negativt min ven, tværtimod :-)

Tak for din kommentar Henning, det er godt at vide, at jeg er på rette vej :-)

Jeg takker også for din info om Frankrigs hospital-struktur - tror faktisk jeg kan bruge det i manuskriptet senere. Dog skal jeg gøre opmærksom på, at historien ikke nødvendigvis udspiller sig i Frankrig som udgangspunkt.

Du har ganske ret i at de to flakoner ikke er nævnt siden terrorhandlingen i kapitel 1, men hvad meningen/konsekvenserne med flakonerne er, får vi faktisk at vide i de følgende kapitler. Ville først introducere de to hovedpersoner inden tæppefaldet for den egentlige handling afsløres. Ragnarok er først begyndt min ven :-)

Hej Septimus,

Tak for din kommentar. Du har ret ... der var et par uheldige gentagelser/dubletter med 'alvor' kort efter hinanden. Det er rettet til i det 'rigtige' manuskript :-) Vedr. sanserne, er det noget jeg allerede arbejder på, men det er en svær balance, da jeg ikke ønsker at sansebeskrivelser skal hæmme den fornemmelse af kaos og uoverskuelighed der hersker i det første par kapitler.

Hej Henning,

Jeg har aldrig helt fundet ud af hvordan man hægter kapitlerne sammen ... kan man gøre det når de allerede er publiceret?

Tak for din kommentar, det er betrykkende at vide, hvorvidt man er på rette spor. Jeg skrev denne tekst for at se, hvorvidt jeg magtede at udnytte elementerne en nutidig tekst giver til at øge spændingen. Hidtil har jeg udelukkende eksperimenteret med historiske temaer. Men tror det er en god ide, hvis man mestre sproget i begge tidsaldre, da jeg formoder, det udvikler min fortællerteknik og sprogbase.

Min stærke side har aldrig været kommasætning, og jeg har opgivet at mestre det. I stedet bruger jeg tiden på at skrive og udvikle mit skrivetalent. Når alt kommer til alt, er det ikke korrekt kommasætning der afgør hvorvidt ens bog bliver udgivet, men derimod sproget og ens fortællerteknik :-)
Min farfar sagde engang til mig; 'Vælge dine kampe med omhu, for du kan ikke kæmpe dem alle. Brug i stedet tiden på at udvikle dine talenter, og vær opmærksom på dine fejl.'
Men jo, kommafejl er der, derfor har jeg også en korrekturlæser til at læse mit debutmanuskript, dog ikke teksterne udgivet på Fyldepennen, da det er fritids/hobbyprojekter.
Er superglad for din kommentar, ser det ikke som en kritik, men som en venlig påmindelse om en forstyrrelse i teksten, og i den konklusion er jeg enig med dig :-)

Den fejl havde jeg ikke selv opdaget, godt set :-) Fejlen skyldes, at han oprindeligt havde en lidt længere sætning, men jeg forkortede den af dramatiske grunde.